brynja@gateways.dk
tlf: 33 33 03 44
Fax: 33 93 08 75
Sidste nyt
 

1. maj 2010:
Gateways Tours introducerer lukusrejser til Brasilien.
Læs mere her.

 
Om Brasilien
 

Generel Information

Destinationer

Vejret Lige Nu

Links

Destinationer - Sydlige Region

Dette er Brasiliens mindste region og dækker blot et område på 6,75% af landets samlede areal. Regionen består af staterne Paraná, Santa Catarina og Rio Grande do Sul og er især kendetegnet ved sin stærke europæiske indflydelse fra immigranter fra Tyskland, Italien og Azorerne.

Af destinationer i den sydlige region kan nævnes:

Florianópolis:
Havneby og hovedstad i staten Santa Catarina i det sydlige Brasilien. Byen ligger på vestkysten af Santa Catarina øen og er forbundet med fastlandet af den imponerende Hercilio Luz bro, en 846 meter lang hængebro, der er en af de længste broer i Brasilien.
Det mest attraktive ved byen er øen, hvorpå den ligger, der er omgivet af ikke mindre end 42 strande. Resten af byen er et handelscentrum og samtidig hjemsted for ikke mindre end 2 universiteter samt et par enkelt muséer.

Iguacu Falls:
Ordet Iguacu betyder rent og skært ”store vande” på et af de lokale indianske sprog. Ifølge legenden blev de mægtige Iguacu Vandfald til, da guden Iguacu, der levede i et specielt vildt og voldeligt område kendt som Garganta do Diablo, djævlens hals, i et raserianfald skabte dem. Vandfaldene ligger tæt på det punkt, hvor floderne Iguacu og Parana mødes samt hvor de tre landegrænser mellem Brasilien, Paraguay og Argentina støder op til hinanden. Landene er forbundet af 2 broer: Amziade Broen, venskabsbroen, mellem Brasilien og Paraguay og Tancredo Neves broen mellem Brasilien og Argentina. Under et besøg ved Iguassu er det naturligvis muligt også at besøge disse to lande.
National Parken Iguacu er i sandhed betagende. Vandfaldene, som ville være mindeværdige i hvilke somhelst omgivelser, bliver end smukkere og imponerende i disse fantastisk overdådige omgivelser. Den frodige skov, der omgiver faldene, er et overflødighedshorn af bambus, palmetræer og bregner. Farverige papegøjer og ara’er flagre gennem løvværket og konkurrerer om de besøgendes opmærksomhed med de blomstrene orkidéer, begoniaere og eksotiske planter. Når man den dag i dag betragter disse smukke vandfald er det svært at forestille sig, at de rent faktisk blev opdaget ved et uheld, først 50 år efter, at Columbus første gang satte sine fødder på Sydamerikansk jord blev disse fald set af europæiske soldater, da de var på vej for at beskytte bosættere, der var under angreb fra lokale indianer-stammer. Udover guidede ture til faldene på både den argentinske, brasilianske side, er det også muligt at tage på shoppingtur til Paraguay, deltage i jeep safaris til Macuco Vandfaldene, besøge den lokale fuglepark eller tage del i en traditionel Brasiliansk barbeque. Mulighederne i området er mange og vil uden tvivl give rejseminder for livet.

Porto Alegre:
Porto Alegre er den største by i det sydlige Brasilienog er også hovedstad i staten Rio Grande do Sul. Byen blev grundlagt i 1742 af immigranter fra Azorerne i Portugal. Siden det 19. århundrede har byen modtaget utallige tyske, italienske og skotske indvandrere, der alle har været med til at give byen et herligt kulturmix.
Byen, der ligger ved udmundingen af hele 5 floder, er en vigtig havneby og er også en af landets store industrielle og kommercielle centre. Produkter fra det landbrugsrige bagland såsom læder, kød og ris bliver alle eksporteret fra Porto Alegre.
En af byens største turistattraktioner er Mário Quintana Cultural Centre beliggende i det tidligere Hotel Majestic, hvor digteren, som har lagt navn til centret, boede indtil 1980. Kulturcentret er hjemsted for både teater og film, biblioteker og kunstgallerier og huser desuden også et væld af Mário Quintanas værker.

 

  © Copyright 2005 Gateways Tours.    Til Toppen